EGATEC’s position i industrien udbygges

Med virkning fra 1. januar 2021 har EGATEC A/S overtaget alle aktiver fra virksomheden Invector Solutions A/S i Sønderjylland.

Invector Solutions A/S har beskæftiget sig med konstruktion og fremstilling af interne transportsystemer og automatiserede maskiner.

Med erhvervelsen af aktiverne fra Invector Solutions A/S, får EGATEC A/S tilført viden og know-how med andre løsninger, samt en dybere indsigt i andre brancher, herunder madrasindustrien samt håndtering og emballering af byggematerialer.

Klar til at møde nye udfordringer

Med opkøbet af Invector Solutions aktiver, udvides EGATEC’s netværk og styrker udbuddet af produktions løsninger over for vores kunder. Det vil gøre os til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner i fremtiden, og udbygger vores position i industrien.

Med opkøbet skabes en rigtig god synergi mellem EGATEC’s brede erfaring og viden indenfor engineering og automation, og Invectors knowhow indenfor håndtering og emballering af lidt større materialer.

”Dette betyder at vi fremadrettet kan give kunderne flere muligheder og en samarbejdspartner, der kan tilføre endnu mere værdi til processerne. Reducering af produktionsomkostninger, større kapacitet og mere intelligent produktion – Klar til Industry 4.0.
Vores salgsafdeling, samt vores 20 ingeniører er klar til at blive udfordret,”
udtaler EGATEC’s nye Adm. Direktør René Kemp Møller.

Ny Sales Manager

I forbindelse med overtagelsen af aktiverne i Invector Solutions A/S, har vi budt velkommen til Bo Faigh Birkholm, som tidligere har arbejdet hos Invector. Bo Faigh Birkholm er hos EGATEC ansat som Sales Manager, til at varetage salget på vores nærmarkeder og madrasindustrien World-wide.

Bo kommer med mange års erfaring fra Invector og dermed et stort know-how indenfor for pakning og håndtering, af større produkter som madrasser og byggematerialer. Derudover har Bo flere års erfaring indenfor lager og logistikløsninger.

EGATEC's Salgsteam

Bo Faigh Birkholm, Sales Manager       Jakob Lyskjær, Export Manager      René Kemp Møller, Adm. Direktør / CEO

EGATEC A/S håber alle kunder og samarbejdspartnere vil opleve dette tiltag, som en styrkelse.

Vi glæder os til et godt samarbejde fremadrettet.