Håndteringsrobot til renrum
Til Promens Packaging
Promens Medical Packaging fik konstrueret et anlæg med en renrumsrobot, som griber IV-beholdere i en luftsluse og kører produkterne til videre behandling eller buffer. Robotten er udført og valideret til at overholde de strenge krav til medicinalindustrien.
Udfordringen
Promens ønskede at få konstrueret en håndteringsrobot til renrummet i forbindelse med automatisering af en tidligere manuel håndtering af intravenøse beholdere (IV) .
Løsningen
Løsningen blev et anlæg med en renrumsrobot. Robotten tager de færdige emner fra renrumsslusen, og den er programmeret til at øge hastigheden for at køre produkterne til bufferpladser, så produktionslinjen kører og producerer kontinuerligt 24 timer i døgnet.
Robottens tætninger udskiller hverken støv, olie eller andre partikler, som kan kontaminere produktionen.
Alle materialer, overflader og komponenter overholder kravene til valideringsdokumentation og tåler rengøring med effektive rengøringsmidler.
Specifikationer
Opgaven blev løst med følgende komponenter:
- Renrumsrobot
- Robotværktøj med griber
- Robotcelle