Se video med palleteringsrobotten
Se produktbilleder

Palleteringsrobot

Til Dan-Foam

Palleteringsrobotten til Dan-Foam eliminerede manuelt stablearbejde og fjernede omstillingstiden til glæde for både medarbejdere og ledelse. Robotten kan programmeres på under 1 minut af operatøren, som ikke behøver forudgående kendskab til robotprogrammering.


»Vi har kun ros tilovers for Egatec«

Vi har fået en solid og holdbar løsning, som har afskaffet den tidligere manuelle palletering og løftet vores arbejdsmiljø til et højt niveau. Samtidig er produktiviteten blevet væsentlig forbedret og meget stabil. Egatec har leveret et professionelt stykke arbejde: Projektet gik efter planen, og vi kom i gang med at bruge robotten som forventet. Vi har kun ros tilovers for Egatec.

Palle Jørgensen, vedligeholdelseschef

kunde-Tempur

Udfordringen

Dan-Foam havde på deres produktionslinie for trykaflastende puder mange små serier på grund af de mange pudevarianter. Derfor palleterede de manuelt, da de ikke havde fundet en palleteringsløsning med tilstrækkelig kort omstillingstid. I dette tilfælde er manuel palletering enormt hårdt, da det foregår på en meget stor pallestørrelse og samtidig har en høj stablehøjde, da hele den færdiglastede palle skal gå direkte ind i en 40 fods container uden noget spildplads.


Løsningen

Løsningen blev en palleteringsrobot, der eliminerede det manuelle arbejde og desuden fjernede omstillingstiden. Robotten kan programmeres på under 1 minut af en operatør, der ikke har forudgående kendskab til robotprogrammering.

Pakkepladsen tilpasses den enkelte medarbejders foretrukne arbejdsstilling. Både højde og vinkler på pakkepladsen kan justeres ved hjælp af elektriske aktuatorer.

Med palleteringsrobotten fulgte en PC-baseret programmeringsløsning, der beregner det mest optimale pakkemønster.

Folievikleren er integreret som en del af stablecyklussen, så pallen stabiliseres under stabling med robotten.


Specifikationer

Opgaven blev løst med følgende komponenter:

  • ABB-industrirobot til stabling på storpalle
  • Specialdesignet vakuumværktøj til robotten
  • Integreret automatisk etikettering
  • Integreret folievikling på storpalle
  • Ergonomisk pakkeplads
  • Software til automatisk generering af palleteringsmønstre


Kontakt Mads Nychel og få en snak om, hvordan en automationsløsning kan effektivisere din produktion

Ring på 61 61 10 66 eller skriv til man@egatec.dk