Vi søger en konstruktionschef

EGATEC A/S står overfor en ambitiøs vækstplan. Hovedpunkterne i strategien er salg af standardprodukter og turnkey løsninger til end-of-line, hvor en væsentlig afsætning forventes på eksportmarkederne. Herudover anlæg indeholdende robotter. Egatec er eksklusiv forhandler af Comau robotter i Danmark, Norge og på Island.

For at sikre at konstruktionsafdelingen i Egatec bliver prioriteret, og at udviklingen og ekspansionen bliver godt styret, søger vi nu en chef for afdelingen.

Har du:

  • solid konstruktionserfaring, gerne erfaring med Solid Works
  • ambitioner, lyst og evner til at være chef
  • kompetencer til at rådgive og vælge de rigtige løsninger til kunderne
  • gode evner til at kommunikere, både skrift og tale
  • struktur og er stærk i planlægning og projektledelse

Så tilbyder vi dig et spændende og udfordrende lederjob, hvor hverdagen handler om teknik, løsninger og muligheder. Du vil blive en del af vores fælleskab, hvor fokus er på godt arbejdsmiljø, og hvor du vil møde gensidig respekt, samt engagerede og dygtige kollegaer. Herudover gode løn- og ansættelsesvilkår.

Arbejdsopgaver og ansvarsområder for konstruktionschefen vil være:

  • Medarbejdere i afdelingen, herunder sparing, udvikling, motivation, ansættelser, rekruttering osv.
  • Standardisering i forholdet til konstruktion og dokumentation
  • Udvikling af nye, samt forædling af vores eksisterende standard maskiner
  • Forhandling og sparring med firmaets leverandører
  • Sparing til salgsafdelingen prissætning/kalkulationer, kundemøder osv.
  • Planlægge og koordinere projekterne
  • Deltage i valg af metoder og løsninger på de enkelte områder i vores maskiner
  • Skabe et understøttende grundlag for udvikling og ekspansion af afdelingen,
  • Alle politikker, funktioner, regler osv. der skal være gældende for afdelingen
  • Være bindled mellem konstruktionsafdelingen og montageværkstedet

Du vil få reference til den administrerende direktør og vil ligeledes blive en del af ledelsesteamet for virksomheden, som i øvrigt består af de øvrige chefer for områderne: styring, salg/marketing, økonomi og værksted/montage.

Spørgsmål og/eller ansøgninger sandes til: Lars Hansen, lh@egatec.dk senest 15. december 2016

EGATEC A/S er et automationshus etableret i 2003. Navnet står for Ensidigt Gentaget Arbejde – TEC for teknologi. Vores mission er netop at eliminere – eller reducere – ensidet gentaget arbejde igennem automatisering, samtidigt med, at vi forbedrer kundens konkurrencedygtighed. Se evt. mere på www.egatec.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.