Ny ejerstruktur
Nye store skridt i vækstrejsen for Egatec
Egatec har netop udvidet bestyrelsen og ejerkredsen i selskabet, med to stærke spillere inden for automatisations branchen. Søren Juul Jørgensen (Juul Holding) og Karsten Wüst (USI Holding).
Vi har i noget tid ønsket at få nogle stærke profiler med i bestyrelsen og ejerkredsen i Egatec, og det må man sige at vi her har fået, udtaler Lars Hansen, der er stifter og fungerende direktør i Egatec.
Vi står på trods af corona til at afslutte et flot regnskab for 2020 og er nu rigtig godt rustet til at vækste yderligere i 2021, med vores nye kompetencer på holdet.
Søren og Karsten er begge indtrådt i bestyrelsen og skal herigennem være med til, at Egatec fastholder strategi og ekspansionsplaner i de kommende år.
Første opgave for den nye bestyrelse bliver at få ansat den bedste CEO til opgaven. I øjeblikket er det hovedaktionær, Lars Hansen der sidder som interim CEO i Egatec indtil en ny direktør er fundet.
Ønskescenariet til en ny ”kaptajn” er en, der kan understøtte salg og markedsføring og sammen med vores eksportchef finde og opbygge et internationalt forhandlernet til salg af vores standard pakkemaskiner.
Egatec´s nye CEO skal være en kandidat, der har evnen til at forstå maskiner og de tekniske løsninger Egatec laver. Det er ligeledes meget vigtigt, at personen er fokuseret på at samle hele Egatec holdet i en ekspansionsperiode, med tilgang af nye medarbejdere der skal integreres. Der vil for den rigtige person være mulighed for ejerskab.
”Vi er rigtig glade og stolte over at have Søren og Karsten med på holdet, og håber at processen med at finde min erstatning, der pågår nu, bliver god og hurtig afsluttet, så vi er klar til et spændende 2021” afslutter Lars Hansen
For yderligere oplysninger venligst kontakt:
Lars Hansen, Interim CEO i Egatec, tlf. 20 15 45 41 og e-mail: lh@egatec.dk
Presseservice (herunder foto, tekst, kontakt m.v.) Anne Schwalbe, tlf. 61 61 10 66 og e-mail: asc@egatec.dk