Komplet pakke- og palleteringslinje til små serier af frugt og grønt

Hos System Frugt er der fart på når der skal pakkes frugt og grønt til landets dagligvarebutikker. Processen, som i dag er præget af meget manuel og gentaget, ensidigt arbejde er tidskrævende. Et stigende vareflow og behovet for pakning af forskellige varetyper i forskellige serier har betydet, at virksomheden har valgt at investere i automation. Fremover skal de over 60 forskellige frugter og grøntsager leveres fra et automatiseret pakkeri hvor de skal transporteres og palleteres i åbne kasser.

Ifølge Mads Nychel, den adm. direktør i Egatec Packaging Int. giver ordren en god indgang til frugt- og grøntmarkedet. Især da virksomheden i foråret opkøbte A-one Packaging i Svendborg som netop producerer en række pakkemaskiner til frugt og grønt branchen. ”Det er en spændende ordre for os idet vi skal effektivisere en proces hvor der er tale om små serier der skal pakkes, og ikke store partier som vi almindeligvis har erfaring med. Her kan serien være helt ned til en ¼ palle. Dette stiller krav til en hurtig omstilling af vores maskiner.”

system frugt layout

Det nye anlæg gør det muligt at håndtere mange forskellige varer – alt fra avokado, mango, kartofler, ingefær og mange andre typer frugt og grønt. Dette sker ved hurtig og nem omstilling på maskinerne, som muliggør små serier og forskellige typer af kasser. For System Frugt betyder det, at de kan opretholde en effektiv produktion, selvom maskinerne ofte skal omstilles til en ny vareserie. ”Løsningen giver helt klart en kapacitetsforøgelse, idet vi kan pakke 15 transportkasser pr. minut. Hele processen bliver automatiseret, hvilket gør, at medarbejdere kan allokeres andre steder i produktionen.”, fortsætter Mads Nychel.

Valget på Egatec er faldet netop fordi de kunne levere hele pakkelinjen.

Det centrale i løsningen er en A-one case packer, som er ideel til pakning af frugt og grøntsager i bakker og poser, hvor den skånsomt pakker varer ned i åbne kasser i 4 forskellige størrelser. Derefter bruges EGApicker til palletering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.