Se video med DSB
Se produktbilleder

Løftesystem

Til DSB Vedligehold

Løftesystemet til DSB Vedligehold er et hydraulisk løftesystem, der løfter IC3-tog på 120 ton. Løftesystemet er baseret på teknik fra J. A. Becker & Söhne. Løsningen er beregnet til vådt miljø og er desuden mere vedligeholdelsesfri end det tidligere løftsesystem,


»Vi arbejder altid godt sammen med Egatec«

Vi arbejder altid godt sammen med Egatec, og både projekt og løsning med togløfteren er kørt fint. Det er svært at undgå tilpasninger til værkstedets fysiske rammer, når man arbejder med så store emner, men tingene har kørt som de skulle og vi er meget tilfredse.

Carsten Palmå, produktionsleder og projektansvarlig

DSB-logo

Udfordringen

I afdelingen for service og undervognsvask i DSB Vedligehold i Aarhus var der behov for at udskifte et ældre og servicekrævende spindeldrevet løftesystem i spulehallen med et nyt og mere vedligeholdelsesfrit system.


Løsningen

Løsningen blev et hydraulisk løftesystem beregnet til et vådt miljø. Løftesystemet er baseret på teknik fra J. A. Becker & Söhne, som kan løfte IC3-tog på 120 ton. Udvendigt har systemet ingen mekaniske dele og består af to stempler til hver løftesøjle, som løfter via skævlast.

Anlægget er sikkerhedsgodkendt, og løftehastigheden er tilpasset til de sikkerhedsmæssige forskrifter. Løftestemplerne er forsynet med mekaniske sikkerhedsstøtteben, og det er muligt at lave en nødsænkning af toget i tilfælde af strømsvigt. To styrepulte er fordelt på hver sin side af løftesystemet og er synkroniseret til at skulle betjenes samtidig ved hæve/sænke-processen for ekstra sikkerhed.

Løfte- og sænkefunktionen er overvåget, så de løfter samtidig og lige højt.


Specifikationer

Opgaven blev løst med følgende komponenter:

  • Hydraulisk løftesystem (til togbogies/maleranlæg)


Kontakt Mads Nychel og få en snak om, hvordan en automationsløsning kan effektivisere din produktion

Ring på 61 61 10 66 eller skriv til man@egatec.dk