Automatiktekniker søges

Vi søger en dygtig og erfaren automatiktekniker, der sammen med det øvrige team kan udføre den elektriske opbygning af vores løsninger og maskiner.
Du vil indgå i et team med vores ingeniører, el- & maskinmontører, du skal foretage den komplette El-montage på anlæggene, deltage i test, justering og indkøring af disse.

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

– Opbygning af styringstavler
– Komplet el-montage på vores løsninger og maskiner, der opstilles, monteres, testes og indkøres i vores egne montage- & testhaller på Hvidkærvej 3 i Odense SV
– Deltage i test, afprøvning og I/O test sammen med vores programmører og ingeniører.
– Demontering af anlæggene før forsendelse, genmontage og efterfølgende test hos vores kunder.

 

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kompetencer indenfor flere af nedenstående punkter:

– Du har erfaring med el-montage på maskiner
– Du har et godt materiale- og komponentkendskab til styrings- og pneumatikkomponenter
– Du har god mekanisk forståelse og gerne flair for mekanisk montage
– Du er struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst
– Du har kendskab til eller erfaring med el-tegninger herunder PC Schematic
– At du er selvstændig med godt humør og fleksibel indstillet
– At du har et solidt kendskab til de førende el komponent-fabrikater, især B&R

 

Synes du ovenstående lyder som et spændende og udfordrende job, som du kan se dig selv i.
Har du lyst til at arbejde i en virksomhed med ambitiøse vækstplaner, hvor du er med til at gøre en forskel, så modtager vi meget gerne din ansøgning.

Ansøgning sendes til:
Værkstedschef, Mads Frimodt på mail mf@egatec.dk snarest muligt, samtaler vil blive afholdt
løbende.

Download jobopslaget som PDF – Download nu