EGATEC A/S søger en El-montør/ Automatiktekniker/Industrielektriker.

Vi søger en dygtig og erfaren elmontør/automatiktekniker, der sammen med det øvrige team kan udføre den elektriske opbygning af vores løsninger og maskiner.
Du vil indgå i et team med vores ingeniører, el- &, maskinmontører, du skal foretage den komplette
El-montage på anlæggene, deltage i test, justering og indkøring af disse.
Du er elektriker, el-installatør, automatiktekniker eller har erfaring fra en lignende stilling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende

  • Opbygning af styringstavler
  • Komplet el-montage på vores løsninger og maskiner, der opstilles, monteres, testes og indkøres i vores egne montage- og testhaller på Hvidkærvej 3 i Odense SV.
  • Deltage i test, afprøvning og I/O test sammen med vores programmører og ingeniører
  • Demontering af anlæggene før forsendelse, genmontage og efterfølgende test hos vores kunder

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kompetencer indenfor flere af nedenstående punkter:

  • du har erfaring med el-montage på maskiner.
  • du har et godt materiale- og komponentkendskab til styrings- og pneumatikkomponenter.
  • du har god mekanisk forståelse og gerne flair for mekanisk montage.
  • du er struktureret, omhyggelig og kvalitetsbevidst.
  • du har kendskab til eller erfaring med el-tegninger herunder PC Schematic.
  • at du er selvstændig med godt humør og fleksibel indstillet.
  • at du har et solidt kendskab til de førende el komponent-fabrikater, især B&R.

Yderligere information
Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende, opfordrer vi dig til at søge stillingen hos os.
Send din ansøgning og dit CV pr. e-mail til kontakt@egatec.dk allerede i dag.
Vi afholder samtaler løbende, så vent ikke for længe!
Har du brug for yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte
Automatiktekniker: Rasmus Lehmkuhl Hansen på telefonnummer (+45) 5077 5025