Australian Bodycare vælger “pay-per-use” automation

Egatec satser på ”pay-per-use” indenfor
automatisering. De har netop indgået den første aftale – med hudplejeproducenten
Australian Bodycare – omkring levering af automatisk pakkeudstyr, hvor der kun skal
betales efter forbrug.

 

Pay-as-you-pack koncept til Australian Bodycare - Egatec A/S

Fremover kan virksomhedens kunder gratis få
leveret, installeret og indkørt automatiske pakke-og palleteringsrobotter frem
for at købe dem. Det oplyser Egatec´s direktør Mads Nychel om det nye ”Pay-as-you-pack”
koncept, som han tror vi vil se mere af i fremtiden.

Det er et
nyt koncept, som Egatec har lanceret, og nu har fået den første ordre i hus. Baggrund
for konceptet kommer fra et ønske om at udvikle en model, der gør det
fordelagtigt for små og mellemstore virksomheder at investere i automation uden
de store økonomiske bindinger. – ”Køb af
en maskine er en stor investering. Med denne løsning har kunden ingen likviditetsbinding,
risiko eller driftsomkostninger, men kun skal betale efter, hvad de forbruger.
Det er økonomisk fleksibilitet, som vil åbne muligheder for SMV-segmentet til
at investere i automation”,
fortæller han.

For
Australian Bodycare har det nye forretningskoncept gjort det attraktivt at
investere i en ny automatiseret pakkelinje, der både skal øge kapaciteten og
forbedrer arbejdsmiljøet.

Netop
frigørelsen af likviditet er et vigtigt element for Australian Bodycare. Medejer
Esben Kristoffersen fra Australian Bodycare udtaler – ”Vi er i en kraftig vækstfase, og vi investerer meget for at få vores
brand markeret hos forbrugerne. I denne vækstfase har vi derfor brug for ikke
at binde unødvendig likviditet i større anlæg, og derfor er ”pay-as-you-pack”
modellen en attraktiv løsning for os. Desuden tiltalte Egatec’s ”full service
koncept” os, da vi ikke har operatører med automationsmæssig baggrund, og
derfor er det vigtigt, at vi kan få den nødvendige service og support for at
sikre driften af linjen
.”

Her skal pakkerobotten
EGApacker sammen med en toplukker både rejse, pakke og forsegle kasser med
store og små æsker, som Australian Bodycare´s hår- og hudplejeprodukter findes
i.

Den fynske virksomhed, hvis hovedkontor og produktion er placeret i Vissenbjerg, sælger sine produkter i dag på 15 markeder. I Danmark forhandles produkterne gennem Matas og nogle af landets apoteker samt en række online butikker. Australian Bodycare har siden 1992 været førende inden for problemløsende hudplejeprodukter, der er baseret på den naturlige ingrediens tea tree oil, som udvindes fra bladene på et australsk træ. Her kan du læse mere om Australian Bodycare.

Fuld sikkerhed

”Pay-as-you-pack”
er baseret på en klik-model. Kunden betaler kun for det antal kasser, der
pakkes. Der er ingen udbetaling og ingen investering.
Egatec står for produktion, levering og installation af anlægget, så betalingen
træder først i kraft når maskinen er implementeret. Dermed får kunden allerede
besparelsen fra dag 1.

Modellen bygger på et all-inclusive
koncept med en komplet serviceaftale, der inkluderer vedligehold, reparationer
og reservedele – alt det, der skal til for en driftssikker produktion. En del af konceptet er et online
dataindsamlingsmodul, som overvåger og giver et overblik over produktionen,
bl.a. antallet af producerede kasser.

– ”Vi har al ansvar for at maskinen kører. For
kunden betyder det, at der er fuld sikkerhed for at maskinerne er driftssikre
og producerer det, de skal.”,
afslutter
Mads Nychel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.